Danske aktier
Coloplast: Skat i sammenligningsåret ændrer billedet af EPS-væksten
Årsrapporteringen fra 2. november viser, hvorfor en stærk vækstprocent kræver kontrol af udgangspunktet.
Coloplasts regnskabsmeddelelse fra 2. november 2026 viser udvandet resultat pr. aktie før særlige poster på 24,70 kroner for 2025/26 mod 17,76 kroner året før. Selskabet angiver en vækst på 39 procent. Korrigeret for en ikke-tilbagevendende skatteeffekt året før angiver selskabet derimod otte procents vækst i det justerede mål.
Efter særlige poster var årets udvandede resultat pr. aktie 13,64 kroner mod 16,13 kroner året før. Denne analyse fra 17. november behandler de allerede offentliggjorte tal. De forskellige definitioner må ikke kombineres til én vækstserie.
Analyse: Udgangspunktet påvirker procenten
En stor procentvis forbedring kan komme fra stærkere drift, men også fra et svagt sammenligningsgrundlag. Hvis en engangsomkostning trak sidste års resultat ned, kan væksten se stor ud, selv uden en tilsvarende ændring i den løbende forretning. Derfor er både tæller og nævner relevante i en regnskabssammenligning.
Et selvstændigt eksempel: Et selskab tjener normalt 100, men en særskilt udgift reducerer resultatet til 70. Året efter bliver resultatet 105. Væksten fra 70 er halvtreds procent, mens stigningen fra det tænkte niveau uden udgiften er fem procent. Begge regnestykker kan være korrekte, men de besvarer forskellige spørgsmål.
Eksemplet beskriver ikke størrelsen af Coloplasts skatteeffekt. Det viser, hvorfor selskabets forklaring på sammenligningsåret er nødvendig, før væksten bruges som mål for den underliggende udvikling. Et justeret mål skal samtidig være transparent, så læseren kan se, hvad der er fjernet.
Skat er en del af aktionærens økonomi
At en skatteeffekt er usædvanlig, gør den ikke irrelevant. Aktionærerne ejer den samlede virksomhed, inklusive dens skattebetalinger og øvrige forpligtelser. Justeringer kan hjælpe med sammenligneligheden, men erstatter ikke det rapporterede resultat.
En praktisk gennemgang kan derfor have tre spor: udviklingen før skat, det rapporterede nettoresultat og selskabets alternative resultatmål. Hvis de peger i forskellige retninger, er det en anledning til at læse afstemningen grundigere. Det er ikke i sig selv bevis på, at et af tallene er forkert.
For værdiansættelsen er spørgsmålet, hvilket indtjeningsniveau der realistisk kan gentages. Det kræver en vurdering af både drift og normale skatteforhold. Man bør derfor ikke mekanisk forlænge én høj vækstprocent ind i fremtiden eller vælge det resultatmål, der får aktien til at se billigst ud.