Søndagsforklaring
Faste beløb køber flere andele ved lave kurser – men garanterer ikke gevinst
Regelmæssige køb spreder købstidspunkterne. Et eksempel viser både gennemsnitsprisen og den risiko, der stadig er tilbage.
Investor.gov beskriver regelmæssig investering af lige store beløb som dollar-cost averaging. Metoden fordeler købene over tid uden at lade hvert køb afhænge af markedets seneste retning. Navnet kræver ikke, at der investeres i dollar; samme regnemåde kan bruges med kroner.
Denne artikel fra 15. november 2026 er en søndagsforklaring, ikke en anbefaling af en bestemt opsparingsaftale. Alle priser i eksemplet er opdigtede, og der ses bort fra omkostninger, skat og udbytte for at gøre mekanikken gennemskuelig.
To køb og én gennemsnitspris
En investor køber først for 1.000 kroner til en pris på 100 kroner pr. andel og modtager ti andele. Næste gang er prisen 50 kroner. Det samme beløb på 1.000 kroner giver nu tyve andele. Investoren har samlet tredive andele købt for 2.000 kroner.
Gennemsnitsprisen er derfor 2.000 divideret med tredive, cirka 66,67 kroner. Den er ikke 75 kroner, som man ville få ved blot at tage gennemsnittet af de to kurser. Årsagen er, at der blev købt flere andele til den laveste pris.
Men den lavere gennemsnitspris betyder ikke, at investoren har tjent penge. Ved kurs 50 er de tredive andele kun 1.500 kroner værd. Tabet er 500 kroner, selv om det andet køb har sænket den gennemsnitlige anskaffelsespris. Fortsatte kursfald kan øge tabet yderligere.
Pengestrøm og investeringsbeslutning er forskellige
Der er forskel på at investere nye penge fra den løbende indkomst og at fordele et beløb, som allerede står kontant, over flere køb. I det første tilfælde var alle pengene ikke til rådighed fra begyndelsen. I det andet tilfælde vælger man at lade en del vente uden for investeringen. De to situationer bør ikke sammenlignes, som om udgangspunktet er ens.
En regelmæssig plan kan gøre beslutningsprocessen enklere, men produktets kvalitet og risiko skal stadig vurderes. At købe mere af en investering, som falder, løser ikke i sig selv eventuelle problemer i den underliggende virksomhed eller fond.
En praktisk kontrol er derfor at holde tre spørgsmål adskilt: Er beløbet økonomisk muligt at undvære, er investeringen fortsat forståelig, og hvad koster de gentagne handler? En fast rytme kan være en arbejdsmetode, men erstatter hverken vurderingen af risiko eller behovet for penge til andre formål.